Visit HelsingørSmilingDanmark

H. C. Andersen og latinskolen i Helsingør 1826 - 1827

H. C. Andersen eller Hans Christian Andersen er en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt For sine eventyr. H. C. Andersen er født i Odense den 2. april 1805 og døde 4. august 1875 i København.

H. C. Andersen er en af den danske guldalders hovedpersoner og kendt For sine buketter og papirklip. Man mener han opfandt det flettede danske julehjerte, ligesom han var opfinderen af Tingseventyr.

Som 14-årig besluttede den unge digterspire sig For at søge lykken ved Det Kongelige Teater i København.
I en treårig periode var han knyttet til Teatret uden fast gage, indtil han i 1822 modtog sin afsked.

Samme år udgav H.C. Andersen under pseudonym sin første bog - Ungdoms-Forsøg. En tragedie fra denne bog indleverede forfatteren til Det Kongelige Teater. 

Stykket blev afvist, men samtidig blev teaterdirektionen enig om at hjælpe den unge forfatter til en uddannelse,  hvorefter han modtog hjælp til at fuldføre en latinskole uddannelse i Helsingør 1826–27.

Helsingør Latinskole
Latinskolen Kongensgade 12

H. C. Andersen flyttede sammen med Meisling- familien den 23. maj 1826 fra Slagelse til Helsingør med ankomst den 25. maj 1826, hvor Simon Meisling havde søgt den ledige rektorstilling i latinskolen. I Helsingør blev hans situation dårligere i forhold til rektoren Simon Meisling og hans hustru.

Danmarks store eventyrforfatter H. C. Andersen, boede og var elev her i årene 1826–27. 

Skolens rektor, Simon Meisling, var klassisk filolog, men hans pædagogiske metoder gjorde skoleårene ulidelige For den unge digterspire. 

Konflikten mellem rektor Meisling og den unge dikterspire handlede netop om Andersens ubændige trang til digteriet frem for den mere eksakte lærdom. Og samtidig pintes den unge elev af Meislings spot, medens Meislings frue, der var berygtet For at have udenomsægteskabelige affærer, ifølge historikere forsøgte at forføre ham.

H. C. Andersen
H. C. Andersen

H.C. Andersen var ca. 1,85 m høj - ca. 25cm. højere End gennemsnittet af sine samtidige.
Den langlemmede høje digterspire, det karakteristiske hoved med de dybtsiddende øjne, de tunge øjenlåg og den store næse, faldt ikke ind under rammerne For samtidens skønhedsideal.
Han gjaldt For at være grim, aparte - ja, ligefrem frastødende - og hans ydre skikkelse vakte opsigt og gjorde et kejtet og komisk indtryk på de fleste.

Dette gjaldt imidlertid kun det første indtryk. De der lærte digteren at kende på nærmere hold, fik et andet indtryk og fandt hans ansigt levende og åndrigt, hans figur statelig og hans fremtræden elegant. - Netop det, kunne Simon Meisling´s kone ikke stå For.

H.C. Andersen skriver i brev søndag 27. maj. 1826 til Jonas Collin, at  han nu er ankommet til Helsingør og at han i morgen den 28. maj 1826 starter med undervisning og skriver bl.a. ….Fremad vil jeg! Gud give mig Kraft, ske, hvad vil! Han kan ikke forlade mig! I tillid til ham vil jeg stræbe og haabe, at ikke alle mine Drømme er Fantasi. Jeg håber nok, Meisling vil vedblive at interessere sig For mig, derfor bort med al frygt! Disciplene ser heller ikke saa rebelske ud, som jeg frygtede, og de synes endog ret artige og godlidende imod mig...

H. C. Andersen
H. C. Andersen

Skoleårene prægede H.C. Andersen,  dels ved dannelse dels ved frygt og mindreværdsfølelse. 

Ægteparret Meisling var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var ofte i skænderier med tjenestepiger.

 Efter Examen Artium (1828) udgav H.C. Andersen sine første værker under eget navn, og efter den afsluttende Anden Examen (1829) besluttede den unge cand. phil. at hengive sig til digtergerningen på fuld tid.

H. C. Andersen
Sundtolden ophæves 1857

Ved sin ankomst til Helsingør – og før hans ophold udviklede sig til et traume, gav han følgende malende beskrivelse af datidens Helsingør:

'Betragtet ude fra vejen lovede Helsingør mig ikke meget, men nu jeg er inde i den, synes den mig et lille København... Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle tykke hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det harmoniske italienske, længere henne læsser de stenkul af en engelsk brig, så jeg tror, at jeg kan lugte London. Sundet er besået med skibe, der som strandmåger svæver forbi kysterne.'

H. C. Andersen endte med at færdiggøre sin studentereksamen i hovedstaden. Og kunne derefter fokusere på sit forfatterskab, som ville gøre ham til en af verdenshistoriens mest elskede forfattere. - H.C. Andersen er den forfatter, der er oversat til flest sprog i verden.

Den første tid af forfatterskabet (1828-1835) er præget af rig fantasi, lystighed og vovemod, ligesom det prøver kræfter med mange genrer. 1835 markerer digterens store gennembrud først og fremmest gennem romanen Improvisatoren, men også gennem udgivelsen af de første eventyr: Eventyr fortalte For Børn.

Samme år havde digteren sit udenlandske gennembrud, hvor han i den første tid var kendt og agtet For sin romankunst.

urian heep
Urian Heep London

H.C. Andersen - Møder med Charles Dickens
I juni 1847 foretog HC Andersen sit første besøg til England og nød et triumf og social succes i løbet af sommeren. 

Grevinden af Blessington inviterede ham til hendes partier, hvor intellektuelle og berømte HC Andersen og Charles Dickens folk kunne mødes, og det var ved et af de partier han mødte Charles Dickens For første gang. De gav hinanden hånden og gik ud på verandaen, som var til stor fornøjelse For H. C. Andersen.

 Han skrev i sin dagbog: "Vi gik ud på verandaen og jeg var så glad for at se og tale med Englands nulevende forfatter, som jeg elsker mest." - Ti år senere, besøgte HC Andersen  England igen, primært For at besøge Charles Dickens.

HC Andersen boede i Charles Dickens hjem i fem uger.
kort efter HC Andersen forlod, Charles Dickens offentliggjorde David Copperfield, featuring servil Uriah Heep, som siges at have været inspireret af H.C. Andersen.

Højdepunktet i H.C. Andersens karriere fandt sted i Tyskland 1846 og England 1847, hvor han blev hyldet på det overdådigste.

Trods den mageløse anerkendelse i udlandet havde H.C. Andersen arge modstandere i Danmark. 

På Det Kongelige Teater havde digteren sine største kampe og nederlag, men efter teatrets monopol blev ophævet, kunne H.C. Andersen fejre sit folkelige gennembrud på teatret Casino.

H. C. Andersen ugly duckling
Den grimme ælling

Digteren oplevede sine fornedrelses-år og situationen blev mere og mere desperat For Andersen og hver gang fik han at vide, at der ikke kunne gøres nogen undtagelse i forhold til hans fortsatte skolegang i Helsingør. 

H. C. Andersens velynder, Jonas Collin,  var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang.

Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin, der boede i Aalsgaarde, flyttede, efter pres fra en ung lærer, Christian Werliin, H. C. Andersens skolegang til København For at afslutte hans studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville.

En del af H. C. Andersens fortællinger blev re-filmatiseret af Walt Disney concernen i 1941.

urian heep
Kvitteringer til H.C. Andersen fra Simon Meisling For kost, lys og varme

Af kvitteringen fremgår, sådan ca. at Meisling rektor For Slagelse lærde skole har modtaget 50 rigsdaler af discipel H. C. Andersen..For logis… fra 26 januar til 26. april. Slagelse 21. februar 1826. Desuden kvittering: Litr. No. .

H. C. Andersen Maisling

For H.C. Andersen er betalt For lys og varme til Helsingør lærde skole For april kvartal 1826 med 2. Rdlr. 3 mk For hvilke 2 Rigsdaler 3 Mark herved kvitteres. Helsingør 30 Aug. 1826.

Hvis man kan tale om at omrege, svarerde 2 rigsdaler og 3 mark = lige lidt over 1 krone

I 1827 stoppede H.C. Andersen på latinskolen i Helsingør. Han havde gennem længere tid og i et brev til bl.a. Jonas Collin og Christian Høegh-Guldberg i Odense klaget sin nød over forholdene på skolen. 

Situationen blev mere og mere desperat For H.C. Andersen og hver gang fik han at vide, at der ikke kunne gøres nogen undtagelse i forhold til dikterens fortsatte skolegang i Helsingør. 

Samtidig med at H.C. Andersen var ulykkelig over situationen gik rektor Simon Meisling mere og mere i forfald, han lugtede, vaskede sig aldrig, han drak og ægteskabet med hustruen gik meget dårligt. 

Alt dette skrev H.C. Andersen om i lange breve til bl.a. Collin. Først da en ny ung lærer, der underviste i hebraisk, Christian Werliin, på skolen i foråret 1827 personligt henvendte sig til H.C. Andersens velynder Jonas Collin og fortalte om uhyrlighederne og om de hårdhændede pædagogiske metoder samt om Meisling deroute, skete der en ændring.

Meisling fik besked om at H.C. Andersen flyttede til Købehavn. Der var lejet et værelse til H.C. Andersen på 3. sal i Vingaardsstræde 131, nuværende nr.6, hvor H.C. Andersen de næste 1,5 år fik privatlærer cand.theol. Ludvig Chr. Müller som lærer.

Kosten kunne H.C. Andersen få hos Collin i Bredgade, Wulff på Amalienborg eller hos andre på skift.

I sin barndomstid i Odense har Andersen først 1810-11 kortvarigt været i to 'pogeskoler' drevet af henholdsvis en 'læremor' ved navn Marie Raaschou og en lærer ved navn Fedder Carstens. Carstens' skole var især for jødiske børn. Derefter har Andersen haft en navnlig efter faderens død (1816) noget spredt skolegang i byens fattigskole.

Meisling ægteskab blev opløst og han endte som alkoholiker i Helsingør. Simon Meisling døde i 1856.

urian heep
Det døende barn

Digtet 'Det døende barn' blev til i H.C. Andersen fornedrelses-år i Helsingør mens han i perioden 1826-27 gik i byens latinskole. H.C. Andersen kaldte Helsingør For lille København, og det var også ham, der, efter at have Set idyllen ved Gurre, udbrød: 'Jeg tror der er skjønnest i Danmark'.

H.C. Andersen havde under sin skoletid flere gange beskæftiget sig med litterære skrifter og bidraget med oplæsning bl.a. For Kommandørkaptajn Peter Frederik Wulff på Amalienborg.

Dette skete, selvom der i ansøgningen til kongen om H.C. Andersens uddannelse stod, at der var et begrundet håb om, at den unge H.C. Andersen gennem videnskabelig dannelse vil komme væk fra de litterære afveje og sandsynligvis blive en nyttig borger.

H.C. Andersen gik sine egne veje og rettede sig ikke efter dette og hans litterære værker og digte udviklede sig i det skjulte.

Måske har Meislings hårde metoder og tryk avlet et modtryk hos H.C. Andersen, som er kommet til udtryk i hans litterære værker i skoleperioden og efterfølgende.

Det blev til ca. 50 digte i årene 1822-1826, og han var i det skjulte styret af 'Rimdjævelen' som H. C. Andersens selv kaldte det.

Det mest kendte digt fra perioden er 'Det døende Barn' .

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove. Lad mig ved dit Hjerte slumre ind. Græd dog ei, det maa Du først mig love. Thi din Taare brænder paa min Kind. Her er koldt og ude Stormen truer. Men i Drømme, der er Alt saa smukt. Og de søde Englebørn jeg skuer. Naar jeg har det trætte Øie lukt.

Moder, seer Du Englen ved min Side?. Hører Du den deilige Musik?. See, han har To Vinger smukke hvide. Dem han sikkert af vor Herre fik. Grønt og Guult og Rødt For Øiet svæver. Det er Blomster Engelen udstrøer!. Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever. Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?

Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?. Hvorfor lægger Du din Kind til min?. Den er vaad, og dog som Ild den brænder. Moder, jeg vil altid være din!. Men saa maa Du ikke længer sukke. Græder Du, saa græder jeg med Dig. O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke —. – Moder — see! nu kysser Englen mig!

H.C. Andersen fornedrelses-år
H.C. Andersens skolegang i Slagelse

Den 26. oktober 1822 påbegyndte H.C. Andersens en rejse Mod Slagelse latinskole.
Rejsen forgik med postvogn, og tog derfor lang tid.

Da H. C. Andersen ankom til skolen Bredegade 4-6 i Slagelse, blev han anbragt i 2. klasse, mellem 11- og 12-årige drenge, selvom han selv var 17 år, pga. hans manglende kundskaber inden For de fleste fag.

Da Andersen ankom til skolen, blev han i første omgang indlogeret hos herredsfogedenken madam Erikke Henneberg i Bredegade 29.

Opholdet på latinskolen i Slagelse blev ikke behageligt For H.C. Andersen.

Han oplevede nedgørelse, latterliggørelse og verbale overfald, fra skolens brutale rektor Simon Meisling, bl.a. rektorens betegnelse af H.C. Andersen som lokumsdigter var nedgørende.

H.C. Andersen brød sig heller ikke om skolens struktur, og især ikke det faktum, at undervisningen varede fra kl. 9 om morgenen til kl.18. om aftenen.

Et utal af stile og eksaminer gjorde det ikke bedre.

Datidens pædagogik var præget af hårdhed, mobning og brug af øgenavne fra lærens og rektors side.

H.C. Andersen var tydeligvis ikke tilfreds med tidens måde hvorpå man behandle elever.

H.C. Andersen skriver således 'Geniet er et æg, der trænger til varme, til lykkens befrugtigelse eller det bliver et vindæg'.
Denne sætning bruger H.C. Andersen i romanen 'kun en spillemand' fra 1837.

Rektor Meisling ændrede karakter i perioden 1822-1826. han blev mere åben og venlig overfor H.C. Andersen.

Dette skyldes måske alt den bevågenhed H.C. Andersen fik fra kongen, og han derfor ikke længere turde lægge sig ud med H.C. Andersen.

I 1825 logerede H.C. Andersen sig ind hos rektor Simon Meisling.
Rektoren boede på skolen, som var indrettet med både skole og rektor bolig.
Rektoren boede i husets østside, med kone og 5 børn, samt 3-4 tjenestefolk.

Efter nogen tid trængte Simon Meisling til luftfornyelse.Han søgte et job som rektor i Helsingør.

I 1826 fik han jobbet, og flyttede derfor til Helsingør. Efter nogen tids overvejelser besluttede H.C. Andersen til at flytte med Meisling til Helsingør.

Læs mere om H. C. Andersen i Helsingør årene.